Hvilken cloud-løsning skal du vælge? Få svaret her.

Kære alle

17/10/2016

I løbet af de kommende uger vil I gradvist opleve, at Cirques univers skifter farver, fonte og logoer, således at vi d. 1/11/16 er en fuldt integreret del af TDC Erhverv. Herefter vil Cirques Skype for Business blive benævnt som TDC Erhvervs Skype for Business. Det samme gælder for Business One.

Det er en beslutning som vi i Cirque i høj grad selv har været med til at tage og reflekterer et ønske om at stå sammen under ét navn i det nye TDC Erhverv – Uanset om man kommer fra Cirque, NetDesign eller et 3. sted.

Har vi stadig den samme funktionalitet?

I har stadig den fuldstændigt samme funktionalitet i jeres løsning. Det er de samme folk, de samme systemer, de samme kompetencer som driver løsningerne fra vores side.

Med tiden kommer vi til at være flere medarbejdere der arbejder på løsningerne, men udgangspunktet for det produkt I har vil fortsat være Cirques cloud-univers. Fra TDC Erhvervs side er der stor respekt omkring, at man ikke laver ændringer der skaber udfordringer for den eksisterende løsning. Det gælder både i forhold til selve produktet, vores support- og selvbetjeningsunivers, kundeservice og generelle forretningsfilosofi.

De ændringer I kommer til at opleve de næste par uger er således eksteriørændringer der handler om marketing, branding og signalværdi – de handler ikke om selve produktet.

Har du nogen spørgsmål, er du velkommen til at tage fat i din vanlige kontaktperson eller ringe på 77 33 71 71.

Mange venlig hilsener

Alle os i Cirque