Mød Linda - hun er projektleder
Hvordan kom du ind i Cirque?

Jeg kendte en der sad i Cirques bredbåndsafdeling. Hun fortalte at de manglende en kundeservicemedarbejder, så jeg sendte en ansøgning, kom til samtale og fik jobbet rimelig hurtigt. Til at starte med sad jeg primært med porteringer og oprettelser af nye kunder, men det har skiftet flere gange i løbet af årene. I dag er jeg inde over mange forskellige opgaver i virksomheden: det ændrer sig hele tiden lidt afhængigt af, hvad der er brug for.

Navn: Linda
Stilling: Projektleder i Kundeservice
Hos Cirque siden: 2003

Kærlig mobning

Vi har et dejligt arbejdsmiljø med masser af kærlig mobning. Folk får ros når de har gjort det godt og når de har lavet en fejl, får de det at vide på en pæn måde. Det gør også at der er plads til at sige tingene som de er: jeg føler at vi har en god og åben tone. Det er ikke en virksomhed, hvor man føler at man er nødt til at holde tingene for sig selv. Heldigvis!

Noget af det bedste, og mest motiverende, ved at arbejde i Cirque, er at vi har frihed under ansvar. Der er en mængde opgaver der skal laves, men du bliver ikke bedt om at lave dem mellem 8 og 16. Hvis du har lyst til at lave dem mellem 16 og 24 er du som udgangspunkt ligeså velkommen til det. Det er en frihed jeg vægter højt og jeg ved, at mange af mine kollegaer der har mindre børn har det på den samme måde. Det er også med til at gøre det sjovt at gå på arbejde, at man har den indflydelse – både i forhold til hvordan og hvornår tingene skal foregå. Samtidig tror jeg, at man skal kunne lide udfordringer for at arbejde i Cirque. Nogle gange går det stærkt her og der kommer rimeligt ofte ændringer af den ene eller anden karakter. Det skal man være indstillet på og være typen der har det fint med. Man skal være omstillingsparat og have det fint med forskellige slags udfordringer.

Hvad ville du savne, hvis du ikke arbejdede i Cirque?

Det er nok mine kollegaer og den sociale kontakt. Vi har en særlig atmosfære herinde som er svær at forklare: Der er stadig den der igangsætterdrift, selvom virksomhed har eksisteret i 15 år. Her er en nysgerrighed og et drive som er inspirerende at være en del af.

Book en demo

Tilmeld dig Cirques
     nyhedsbrev

Bliv en del af de
første der modtager
vigtige produktnyheder
og informationer fra Cirque.