Mette er kundekonsulent i Cirque
Hvordan kom du ind i Cirque?

Jeg kom til jobsamtale via et vikarbureau og så startede jeg faktisk en uge senere, så det gik ganske hurtigt. Det er tre år siden nu og jeg er stadig rigtig glad for at være her. Cirque er et hus, hvor der er mange ideer og hvor der sker meget, hvilket jeg synes giver en rigtig god energi. Jeg synes vi har en løsningsorienteret kultur og vi er ret gode til at hjælpe hinanden på tværs af de forskellige afdelinger.

Navn: Mette
Stilling: Kundekonsulent
Hos Cirque siden: 2012

Et stenkast fra ide til handling

Det der motiverer mig mest ved at arbejde i Cirque er at der ikke er langt fra en ide til en reel forbedring af en proces. Man bliver hørt og har en god indflydelse på det man laver. Det er rart for det betyder, at jeg meget bedre kan hjælpe kunderne og give dem en god serviceoplevelse. Ofte betyder det også, at vi har nemmere ved at hjælpe hinanden internt i huset. Man føler sig ikke låst på grund af en masse tung bureaukrati. Derudover så har vi et godt socialt miljø og er gode til at afholde arrangementer med jævne mellemrum. Det er rigtigt hyggeligt.

Temposkift

Når man arbejder i kundeservice kan dagene være meget forskellige. Nogle gange er det forholdsvis roligt, mens der andre gange er tryk på, hvilket jeg synes er positivt. Jeg sidder med både private (Bolignet)- og erhvervskunder, hvilket kræver at man nogle gange skal skifte mind-set hurtigt, men den variation har jeg bestemt ikke noget imod. Som nævnt synes jeg, at jeg har rig mulighed for at påvirke min arbejdsdag – så gør det ikke så meget at omstændighederne nogle gange skifter hurtigt. Vi har generelt nogle fleksible arbejdsforhold der hjælper med at få ugen til at hænge godt sammen.

Book en demo

Tilmeld dig Cirques
     nyhedsbrev

Bliv en del af de
første der modtager
vigtige produktnyheder
og informationer fra Cirque.