Business Backup
Backup af data fra filservere, fra databaser mm. er en nødvendighed for langt de fleste virksomheder med bare et minimum af it-brug. For tab af data i forbindelse med brand, tyveri, vandskade og andre hændelige uheld kan gøre virksomheden uarbejdsdygtig i længere tid med store økonomiske tab til følge.
Den optimale løsning er naturligvis, at der laves backup af data til en ekstern server. Men markedets løsninger til dette har hidtil været både dyre og besværlige. Med Business Backup introducerer Cirque markedets enkleste backup til ekstern server – og til en særdeles konkurrencedygtig pris. Eneste forudsætning er, at du i forvejen har en netværksforbindelse fra Cirque. Dermed er du også parat til at bruge Business Backup.
I kraft af, at vi benytter iSCSI-protokollen, ser du pladsen på vores backupserver som et lokalt drev. Det indebærer, at du slipper for besværlig opsætning af forbindelse, men kan håndtere hele backupproceduren, som var der tale om en harddisk på en af dine interne servere.
I øvrigt er Business Backup helt uafhængig af valgt backup-software, og datatransmissionen bliver foretaget sikkert som punkt-til-punkt-opkobling. Det kan ikke blive mere enkelt!